Behandling af hovedpine i Aalborg
Lider du af hovedpine, så er du ikke alene. Faktisk estimeres det at 66% af verdens befolkning kommer til at døje med hovedpine på et eller andet tidspunkt i livet, hvilket gør hovedpine til en af de mest almindelige lidelser af nervesystemet. Med det store omfang er det heller ikke overraskende at hovedpine er af de mest almindelige årsager til sygemelding fra arbejde. Men hovedpine er ikke bare hovedpine., Der findes utroligt mange forskellige tyder af hovedpine og afhængig af hvordan man inddeler dem er der op mod 200 forskellige undertyper af hovedpine. Ligesom der findes mange forskellige hovedpinetyper er det heller ikke overraskende at der er mange forskellige bud på hvordan hovedpine bedst behandles. Desværre findes der rigtig mange knap så gode behandlingsforslag på nettet, der forslår ”effektiv” behandling til diverse typer af hovedpine. Dette er desværre ofte ikke i overensstemmelse med den forskning der findes på området. I de efterfølgende afsnit kan du læse om hvor hovedpinen kommer fra, hvad du kan gøre og hvad en specialiseret fysioterapeut kan hjælpe dig med.
Årsager til hovedpine
Dette er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, som desværre for langt de flest typer af hovedpine er svært eller umuligt at svare. At det ofte er uklart hvor smerten kommer fra er paradoksalt idet der i de seneste år er lavet utroligt meget forskning, bl.a. her i Danmark, med henblik på at forstå hvor smerterne kommer fra og hvordan de skal behandles. Overordnet set kan man opdele hovedpine i to kategorier, nemlig primær og sekundær hovedpine. Kategorien, primær hovedpiner, dækker over hovedpiner, hvor disse i sig selv er årsagen til smerterne. Sekundær hovedpiner dækker over hovedpiner, som skyldes andre problemstillinger så som nakkeproblemer, kæbeproblemer mm. Det interessante er at nogle af de bedst kendte hovedpiner, som f.eks., migræne eller spændingshovedpine er primære hovedpinetyper hvilket har betydning hvordan man kan behandle disse. Migræne er nok den bedst kendte type af hovedpine, men trods dette ved man faktisk ikke præcis hvad årsagen er. Symptomerne har man dog kædet sammen med en at nogle blodkar i hjernen udvider sig. For spændingshovedpine kunne navnet indikere at spændinger var årsagen til denne type af hovedpine, men dette er ikke helt korrekt. Faktisk ved man ikke præcis hvad der er årsagen til spændingshovedpine, men blot at f.eks spændinger i muskler kan være en af de faktorer som kan udløse en hovedpineepisode. Det er dog ikke disse muskelspændinger i sig selv der giver hovedpinen. Netop det, at der kan være forskellige udløsende faktorer gør sig ikke bare gældende for spændingshovedpine, men også for migræne og de fleste andre hovedpine typer. Faktisk vil muskelspændinger, stress og mangel på søvn have en negativ indvirkning de fleste typer af smerter og dermed også på hovedpine. Har man haft tilbagevendende episoder eller vedvarende hovedpine over lang tid og tager man regelmæssigt smertestillende herfor bør man også være opmærksom på, at man faktisk kan få hovedpine af den medicin man tager for at slippe af med netop hovedpine. Dette har vi skrevet om tidligere her.
Find årsagen til hovedpinen
Oplever man tilbagevendende eller vedvarende hovedpine vil skal man prøve og lægge mærke til hvornår man oplever hovedpinen. Er der specifikke aktiviteter, som du ved kan udløse en episode af hovedpine, som f.eks at sidde i flere timer foran computeren, kan du som en start prøve at se om du se om du kan undgå at få hovedpine ved at dele denne aktivitet op i flere intervaller i stedet for at sidder i mange timer af gangen. Har dette ingen effekt og aftager symptomerne ikke over tid bør du søge hjælp hos en sundhedsperson med viden omkring hovedpine. Har du mistanke om, at du måske lider af en hovedpine som følge af den medicin du tager eller er det tale om en meget kraftig, pludselig opstået hovedpine bør du søge læge med henblik på udredning af dette.
PhD uddannet fysioterapeuter til behandling af hovedpine
Som nævnt i teksten ovenfor er der mange forskellige typer af hovedpiner og tilsvarende mange faktorer der kan have betydning herfor. Netop derfor er det vigtigt at du finder en behandler der har speciel uddannelse på området, så du får den rigtige behandling fra start. Hos Apex Fysio bliver du mødt af specialister, der har uddannelse i at navigere i de mange forskellige hovedpinetyper. For nogle typer af hovedpine er fysioterapi vejen til at komme af med smerterne. Fysioterapi kan også mindske hyppigheden af episoderne uden at der er behov for yderligere udredning hos en læge. Specielt vil de hovedpinetyper, der er forbundet med nakken (også kaldet nakkehovedpine eller cervicogen hovedpine), nakkens muskler eller kæbesmerter ofte reagere rigtig godt på fysioterapi. Her vil man få en individuelt tilpasset behandling som passer til lige netop de symptomer vedkommende døjer med. Er fysioterapi ikke det bedste eller kan stå alene som behandlingstilgang, vil du få rådgivning om hvordan du bedst forholder dig til dine symptomer. Endvidere får du vejledning om hvilke andre behandlingsmuligheder kunne være løsningen for dig. Kort sagt, så kan du hos Apex Fysio være sikker på at du får en ærlig vurdering af din problemstilling samt god rådgivning så du kan få den bedste behandling fra start.