Kontakt os nu - Vi laver også Videokonsultationer

Har du brug for en fysioterapeut?
Ring nu 51 95 15 15 eller udfyld formularen!

      Om Apex Fysio

      Apex Fysio drives af fysioterapeuterne Thorvaldur Skuli Palsson og Steffan Wittrup Christensen. Vi har begge mere end 14 års klinisk erfaring med udredning og behandling af komplekse muskuloskeletale (kroppens muskler og led) problemstillinger relateret til bevægeapparatet.

      Fysioterapi er i disse år i en rivende udvikling, hvor det man vidste for bare få år siden er i dag forældet. Netop denne udvikling er medvirkende til at der stilles stadig større krav til at kunne levere en evidensbaseret tilgang, hvilket kræver en kontinuerlig faglig udvikling. Dette er nødvendigt for at kunne implementere den nyeste viden i klinisk praksis. Det, at kunne levere fysioterapi på højeste niveau til vores klienter er meget vigtigt for os, både fagligt og personligt, hvorfor vi begge har omfattende efter- og videreuddannelse inden for det muskuloskeletale område. Vi garanterer at hos Apex Fysio bliver du altid bliver mødt af en fysioterapeut med faglige kompetencer på højeste niveau.

        Vores baggrund

        For at sikre at vi altid er opdateret på den nyeste viden deltager vi løbende i adskillige kurser, konferencer og workshops over hele verden, ligesom vi begge har gennemgået en masteruddannelse i muskuloskeletal fysioterapi fra førende universiteter i Australien. Ligeledes afvikler vi selv kurser for fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige professioner i både ind- og udland. Før Apex Fysio blev etableret har vi har begge mange års praksis erfaring indenfor det muskuloskeletale område fra flere klinikker i både ind og udland. Denne omfattende uddannelse har givet national anerkendelse i form af specialistgodkendelse af Danske Fysioterapeuter. Ud over arbejdet på klinikken har vi begge forsket i smerte- og dysfunktionsproblematikker relateret til bevægeapparatet. Denne kobling mellem det klinisk arbejde og forskningen anser vi som værende yderst vigtigt og samtidig uadskillelige elementer, der både supplerer hinanden og bidrager til bedre kvalitet i både undersøgelse og behandling. Denne profil med omfattende uddannelse, forskning samt kliniske kompetencer har medvirket til, at vi begge har været med til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for behandling af ryg- og nakkesmerter.

        Vores vision

        Vores vision med klinikken er at yde fysioterapi på højeste niveau, så du kan få den rigtige behandling fra start. Vi vil gøre vores bedste for at komme til bunds i dit problem og igangsætte et relevant forløb, hvor fokus er på hjælp til selvhjælp og på den måde gøre dig uafhængig af os. Vi tror på, at ingen to personer er ens og netop derfor vil udgangspunktet altid være dig og din problemstilling for at vi kan sikre dig det bedste behandlingsforløb. Dermed kan vi med stolthed i stemmen sige vores behandling altid er skræddersyet til dit behov frem for en standardbehandling eller generel holdtræning. I vores undersøgelse og behandling tager vi udgangspunkt i den nyeste forskning med henblik på at give dig den information, undersøgelse, behandling og rådgivning som lige netop din situation kræver. Vi sætter en ære i vores arbejde og tilbyder kun en intervention, som vi kan stå indenfor, både fagligt og personligt. Vores mål er at få dig hjulpet, så du hurtigst muligt når til det punkt, hvor vi er overflødige og du kan klare dig uden vores hjælp.

        Apex Fysio

        Et navn er ikke bare et navn, det sender et signal om det der ligger bag, hvilket vi er meget bevidste om. Valget af navnet Apex Fysio er derfor heller ikke tilfældigt men i stedet nøje udvalgt. Apex kommer fra latin og betyder spids eller top mens Fysio er en forkortelse for fysioterapi. Med navnet Apex Fysio ønsker vi at signalere, at vi altid stræber efter at levere fysioterapi på højeste niveau, så du altid får en optimal og effektiv behandling. Kort sagt, hos Apex Fysio er du altid i de bedste hænder.
        Vi ser frem til at hjælpe dig.