Glædelig jul fra Apex Fysio – Tak for et fantastisk 2024 og på gensyn i 2025!

    Kære alle.

    Julen står for døren, og julefreden har sænket sig. Vi håber, at I ser frem til at nyde juletiden med dem, I holder af, og til at reflektere over årets mange oplevelser og indtryk.

    2024 har været endnu et godt år for os hos Apex Fysio. Året har budt på mange spændende muligheder, og vi har haft fornøjelsen af at hjælpe endnu flere af jer – både lokalt og fra hele landet. Vi er stolte over at vi igen I et år har bidraget til udviklingen af ny viden inden for smerte-, nakke- og rygproblematikker gennem forskning og undervisning. Denne indsats sikrer, at vi fortsat kan tilbyde forløb hos os baseret på den nyeste viden på området.

    Året har været fyldt med aktiviteter, både på klinikken og ude i verden. Det er altid en ære at opleve, hvordan vores arbejde skaber værdi for jer. Vi er dybt taknemmelige for den tillid, I viser os, når I anbefaler os til jeres venner, familie og bekendte.

    Nu, hvor året går på hæld, og roen sænker sig, vil vi gerne sige tak for et fantastisk 2024. Det har været en fornøjelse at være en del af jeres rejse mod bedre helbred og velvære. Vi ser frem til et nyt år med nye muligheder og glæder os til at tage hul på 2025 sammen med jer.

    Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

    De bedste julehilsner
    Thorvaldur og Steffan
    Apex Fysio