I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår

    Kære alle.

    Vi håber at I alle ser frem til at nyde julen med dem som I holder af og at I har nået det I gerne ville i det forgangene år. Vi vil gerne takke for 2022, som endelig var året hvor vi kom tættere på normale tilstande i samfundet og vi igen kunne færdes uden de store restriktioner. Ud over at vi har haft fornøjelsen af at hjælpe mange af jer, har året budt på mange forskellige begivenheder og aktiviteter i både ind og udland. Vi har holdt oplæg omkring nakke- og rygsmerter på flere internationale konferencer, ligesom vi har undervist sundhedspersonale inden for smerte-, nakke- og rygproblematikker. Det, at vi er med helt fremme på både forskning og undervisning betyder, at vi kan være med til at sætte retningen for hvordan vi skal forstå og behandle smerter fra kroppens muskler og led. Netop dette fokus er også årsagen til, at en stor del af de dem vi ser på klinikken, er henvist af andre, der har oplevet på egen krop, at en fysioterapeut ikke bare er en fysioterapeut. Det har også være den medvirkende årsag til at vi har set flere, der er taget fra den anden ende af landet for at få hjælp hos Apex Fysio. Vi er utroligt taknemmelige for den store tillid, som I har vist os når I har anbefalet bekendte, venner og familie at de skal komme til os for at få hjælp. Det er en tillid, som vi hver dag arbejder hårdt for at gøre os fortjent til og som vi ser frem til at fortsætte i det kommende år.

    I ønskes hermed en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

    De bedste julehilsner

    Thorvaldur og Steffan

    Apex Fysio