Hjernerystelse – Læs om Stines oplevelse med et forløb hos Apex Fysio
Hjernerystelse er en ofte overset skade ved kontaktsport som f.eks. håndbold og fodbold, men noget som man bør være opmærksom på (læs mere om hjernerystelse her). Lige før sommerferien afsluttede vi et forløb med fodboldspilleren Stine. Stine var løbet ind i en modspiller under en fodboldkamp i december måned. I tiden efter oplevede Stine nakkesmerter, fik hovedpine ved almindelig dagligdags aktiviteter som at cykle, løbe eller blot ved at læse samt havde svært ved at skulle koncentrere sig i timerne i gymnasiet. Grundet hendes gener oplevede Stine at det var svært at skulle præstere på samme niveau som tidligere, når hun var i skole og hun kunne heller ikke deltage i fodboldtræningen som tidligere. Stine havde været i behandling for sine gener og selv om det var blev bedre end lige efter ulykken, havde hun stadig mange gener. Stine blev anbefalet at få en konsultation hos Apex Fysio, hvor vi så hende første gang i februar måned i år. Under konsultationen fik Stine en grundig undersøgelse, en forklaring på hendes gener og i fællesskab fik vi lagt en plan for det videre forløb. Stine fik information om hvad hun selv kunne gøre for at bedre symptomerne og blev instrueret i et hjemmetræningsprogram. Frem til sommer havde Stine haft i alt 6 konsultationer hos Apex Fysio, hvor der hver gang blev lavet en undersøgelse af problemstillingen samt en efterfølgende justering af hendes hjemmeprogram, for at sikre en optimal fremgang. Ved sidste konsultation kunne Stine igen læse og koncentrere sig uden at få hovedpine, ligesom hun kunne cykle, løbe og træne foldbold som tidligere.
Vi har spurgt Stine hvad hun syntes gjorde den største forskel for hende i forløbet hos Apex Fysio
”Det jeg synes har været godt i forløbet har været, at jeg hele tiden har vidst hvad der var galt, hvad der skulle arbejdes med og hvad hver øvelse gør og skulle hjælpe på. Derudover har der også hele tiden været en plan for hvad skulle ske og hvad der skulle til før jeg kunne komme tilbage på træningsbanen”.
Stines historie er et rigtig godt eksempel på, at vi mener det når vi siger, at hos Apex Fysio får du hverken standard behandling eller hold træning. I stedet vil du altid modtage en individualiseret behandling, træning, information og vejledning, som er omhyggeligt tilpasset netop dig og din problemstilling. Netop ved at tilpasse alle elementer til din specifikke problemstilling sikre vi, at du får den bedste og mest effektive behandling.