Apex Fysio giver råd om træning og udstrækning på dr.dk
Så er januar godt i gang, hvilket ofte er ensbetydende med at nytårsfortsætterne skal opfyldes. For mange vil det betyde at motion står højt på listen. En af de ting man ofte har fået at vide når man har dyrket motion er, at man skal huske at strække ud, da man ellers risikerer at blive skadet. Men er det nu også sandt? Dette har Steffan fra Apex Fysio samt en forsker fra SDU haft en snak om sammen med en journalist fra DR hvilket der er kommet denne artikel ud af.
Skal man så strække ud?
Kort opsummeret siger artiklen at det ikke er noget der tyder på at udstrækning skulle være specielt effektivt for at forebygge skader og har man først fået en skade, fraråder man ofte udstrækning.
Gode råd
Det er ikke første gang at Apex Fysio giver råd og vejledning omkring træning og skader. Sidste år blev vi ligeledes interviewet af DR sammen med forskere fra AAU hvilket blev til både en artikel samt et radioprogram (du finder link til både artikel og radioprogrammet her). Det er selvfølgelig ikke kun til DR at vi giver råd og vejledning. Vi har tidligere skrevet indlæg om træning og smerter samt vigtigheden af, at vælge den type træning som gør dig glad, da motivation ellers hurtigt forsvinder.
Problemer med at træne grundet smerter?
Uventede problemer kan altid opstå i forbindelse med træning, især hvis man skal i gang efter en længere pause. Oplever man smerter fra muskler og led, vil det være en god idé at søge hjælp ved en kvalificeret sundhedsperson. Hos Apex Fysio sørger vi for at du får en træning der er tilpasset netop dine behov. Hvis du har spørgsmål til din træning så kontakt os på 5195151 og så hjælper vi dig videre.