De kongelige får også ondt i ryggen

    I en artikel i BT kunne man i tidligere på ugen læse om kronprins Frederik og hans forløb, efter han blev diagnosticeret med en diskusprolaps i ryggen. Som man kan læse i et tidligere indlæg på vores side er det heldigvis langtfra altid sådan at de som får en diskusprolaps skal bruge en operation. Faktisk kommer langt de fleste sig uden at en operation overhovedet kommer på tale. Der er dog nogle få mennesker, hvor symptomerne bliver ved eller bliver forværres, hvor en operation kan være den sidste udvej. Desværre ser det ud til at Kronprinsen hører til dette mindretal, men heldigvis lader det til at han er på bedringens vej.

    Det der er meget uheldigt i artiklen fra BT er den udtalelse som kommer fra lægen. Der er meget begrænset evidens for at en diskusprolaps er et arveligt fænomen. Selv hvis dette skulle være tilfældet, så er der faktisk rigtig god evidens for at raske personer kan have en diskusprolaps uden nogensinde at have mærket dette, hvilket du kan læse mere om her. Der kan man læse bl.a. at slid i ryggen (herunder udposning af disken og en diskusprolaps) forekommer naturlig når vi bliver ældre uanset om man er genetisk disponeret for dette eller ej. I artiklen fra BT udtaler en læge som om mulige faktorer der kan forårsage prolapser og siger ”Diskusprolapser kan ske ved noget så simpelt som et nys eller eksempelvis ved at løfte et barn, hvis man er disponeret”. Hvad den pågældende læge refererer til med en sådan udtalelse er uvist og der er ikke umiddelbart noget videnskabeligt grundlag herfor. Til gengæld kan det muligvis gøre tilstanden værre især hvis folk begynder at undgå bestemte aktiviteter eller bevægelser af frygt for at få en dårlig ryg. Ryggen er skabt til at blive bevæget og belastet og det skal vi blive ved med!

    Kronprins Frederik er i gode hænder og grundet hans ellers gode fysik og god support fra et sundhedsfagligt team er hans prognose sandsynligvis rigtig god selv om han var en af de uheldige hvor en operation var nødvendig. Døjer du med udstrålende smerter fra lænd eller nakke så kontakt Apex Fysio for at høre hvordan vi kan hjælpe dig