5 Myter om Nakkesmerter
Nakkesmerter er noget de fleste oplever på et eller andet tidspunkt. Grundet den store udbredelse er det ikke underligt, at der opstår mange myter. I de efterfølgende afsnit vil vi kaste lyse over et par af de mest almindelige myter omkring nakkesmerter.
Myte 1: Min ryg/nakke er meget skrøbelig
Desværre går mange rundt med en forkert opfattelse af at ryggen/nakken er skrøbelig og let går af led. Et godt eksempel er den store medieopmærksomhed der har været omkring ”mobilnakke”. Faktum er, at rygsøjlen er utrolig stærk og kan modstå meget store belastninger. Med mindre man har været i uheld eller har en underliggende sygdom, behøver man på ingen måder bekymre sig om rygsøjlen kan holde til det man udsætter den for.
Myte 2: Min nakke går af led og skal sættes på plads
Mange har oplevet at blive behandlet med mobiliserende teknikker eller manipulationer af nakken. Sådanne teknikker, kan give en kortvarig lindring. At nakken skulle være gået af led eller en hvirvel ikke sidder som den skal, bygger ofte på en misforståelse af den behandling man har fået. Et eksempel kan være, at man har hørt et ”knæk” under en mobilisering/manipulation. Her tror mange at lyden er ensbetydende med at ”noget” blev skubbet på plads. I virkeligheden er ”knækket” det samme som man hører når man f.eks. knækker fingre. Der er man til gengæld klar over at fingeren har ikke ændret stilling før/efter man har hørt lyden. Kort fortalt, så er lyden helt naturlig og siger dermed intet om hvordan nakken har det. Det eneste lyden betyder er, at det er mere end ca. 20min siden leddet sidst blev bevæget til en yderstilling. Så opsummeret, din nakke er ikke gået afled eller har behov for at blive sat på plads! Mobilisering/manipulation kan bruges som et led i den indledende behandling af nakkesmerter, men bør ikke stå alene. En dygtig fagperson vil sammen med dig kunne vurdere hvad der er bedst i din situation.
Myte 3: Hvis ikke jeg går til behandling hver X uge/måned så går det galt
Myte 1 & 2 leder desværre ofte til myte 3: ”hvis ikke jeg går til behandling hver X uge/måned, så går det galt”. Ofte bygger dette på en misforståelse af den information som man har fået under/efter et behandlingsforløb. Man har måske oplevet at de nakkesmerter man havde gik væk efter behandling, men er siden hen kommet igen. Det vil være helt naturligt at tro, at smerterne er kommet igen fordi man er stoppet med behandling. I virkeligheden vil det meget sjældent have noget med den tidligere behandling at gøre, at man igen har fået ondt. Det er naturligt at opleve gener fra ryg eller nakke fra tid til anden. Har du ikke lavet noget der specifikt har fremprovokeret nakkesmerterne, så er det nok rent tilfældigt at du har ondt.
Myte 4: Det er nødvendigt at få en scanning
En MR-scanning vil næsten aldrig være nødvendig! Det samme gælder ultralyds- og CT-scanning samt røntgen billeder. Mange har en forestilling om, at man på billeder som f.eks en MR-scanning kan se hvorfor man har ondt. Desværre er det i langt de fleste tilfælde ikke er muligt i finde årsagen til smerter på en scanning. Faktisk forholder det sig sådan, at de fleste ting, som man kan se på en scanning er helt naturlige. Ja, du læste rigtig, naturlige. Ved undersøgelser af folk uden gener har man fundet at det er almindeligt at have både slid på nakkens led samt ”udbulinger” på disken mellem hvirvlerne mm. Sådanne forandringer troede man tidligere var årsagen til smerter, men de nye studier indikere, at dette nok ikke er sandheden. En scanning er faktisk kun nødvendig hvis man mistænker at der kan være en anden underliggende sygdom, der er årsagen til nakkesmerterne eller man overvejer om en operation er nødvendig for at behandle smerterne. Så kort opsummeret med mindre man overvejer en operation eller mistænker en anden underliggende sygdom, vil en MR-scanning ikke bidrage til en bedre behandling. Vi skrevet mere generelt om MR-scanning her.
Myte 5: Mine øvelser skal laves resten af livet, hvis jeg skal undgå smerter
Har man fået behandlet sine nakkesmerter eller læst om nakkesmerter på nettet, bliver man ofte blevet anbefalet at lave øvelser. Øvelser kan være en rigtig god ide hvis man har ondt i nakken, så længe man har ondt. Når smerterne er gået væk igen og man ikke længere har ondt, er det sjældent nødvendig at fortsætte med øvelserne. Vil man gerne træne, vil det være en bedre ide at lave en træningsform man selv har lyst til. Vi har skrevet mere om træning og motivation her.
Har du fået ondt i nakken og går smerterne ikke væk af sig selv, så kontakt Apex Fysio. Vores fysioterapeuter er specialister i behandling af smerter fra kroppens muskler og led. Ring på 51 95 15 15 for at booke en tid, så vi kan hjælpe dig af med smerterne. Vi ser frem til at hjælpe dig.