Kom af med dine rygsmerter

    Har du fået ondt i ryggen? Velkommen i klubben!

    De fleste af os bliver ramt af rygsmerter på et eller andet tidspunkt i livet, men der er stor sandsynlighed for at man vil komme sig og blive symptomfri igen, uden at man foretager sig noget. Man kan sige at der er dårlig sammenhæng mellem hvor alvorligt det føles og hvor alvorligt det er.

    Øget viden i gennem forskning har gjort os klogere på hvordan kroppen fungerer og hvordan man bedst håndterer rygsmerter. Trods dette har fejlfortolkning af forskningen desværre ført til, at mange personer får misvisende information omkring deres tilstand. Dette kan i nogle tilfælde føre til at problemet bliver holdt ved lige i stedet for at forsvinde. I en nylig avis artikel (se her)  blev dette fremhævet, hvor verdens førende forskere inden for rygsmerter har udtalt sig om netop dette. Hvis du bliver ramt af et hold i ryggen, kan du finde nogle simpel råd på dette link. De er nemme at huske og er bakket op af forskningen.

    Hvad siger forskningen om rygsmerter?

    Der er bred konsensus om at rygsmerter er et kompleks problem hvor ikke to personer er ens. Derfor bør sundhedspersonale undersøge om og i hvor stor grad fysiske og psykologiske faktorer bidrager til den enkeltes problemstilling. Men en grundig undersøgelse kan med bedre finde den rigtige behandling til den rigtige patient. Netop til rygsmerter har man undersøgt effekten af en række behandlingsformer:

    • Injektioner
    • Medicin
    • Patientuddannelse
    • Træning
    • Manuel behandling
    • Indlæg i sko
    • Urtemedicin
    • Akupunktur
    • Blanding af forskellige behandlingsformer
    • Tilrettelæggelse af arbejdsplads
    • Psykologisk behandling
    • Kirurgi

    Kigger man på resultaterne af det er er undersøgt er det, at det ser ud til at det meste virker. Desværre virker det bare ikke ret godt og indtil nu har man ikke fundet den ”gyldne” kur mod rygsmerter.  Hvorfor er det så svært at behandle? Sandsynligvis ligger årsagen i, at vi ikke er ens og det er vores smerter heller ikke. Derfor kan det, som virker for den ene person have modsat effekt på en anden. Kompleksiteten i den enkeltes problemstilling ligger nemlig i, at mange forskellige faktorer kan bidrage til smerterne; fysiske, psykologiske, emotionelle og sociale forhold spiller alle ind. Hvad der har størst betydning varierer og er forskelligt fra person til person.

    Hvad sker der når man har ondt i ryggen?

    Efter et akut hold i ryggen, kan det være ok at tage det med ro i et par dage mens smerterne står på. Her kan det også give mening at man ikke belaster ryggen unødvendigt fx med mange løft, hvis smerterne er slemme. Når smerterne begynder at aftage, skal man så gradvis få tilbage bevægeligheden. Faktisk er det vigtigt for bedringen at man forsøger at vende tilbage til et normalt bevægemønster. Sammenligner vi det med at man halter efter en ankel forstuvning, kan man sige at et ændret bevægemønster er helt normalt. Her er det at halte en sund respons til at beskytte den skadede ankel. Hos en med rygsmerter vil man se dette naturlige respons som et mere beskyttende og stivgjort bevægemønster. Men lige som for den skadede ankel, vil et en ændret måde at bevæge sig på kun være smart så længe det gør ondt. Det vil jo ikke være smart at halte mdr. efter at anklen er holdt op med at gøre ondt. Hos folk med vedvarende rygsmerter ser man ofte, at man stadig har dette beskyttende og stivgjorte bevægemønster selv om kroppen ikke længere har brug for dette.Her er det vigtigt at identificere årsagen til dette fordi typisk kan det forklarer hvorfor smerten bliver ved.

    Hvad er den bedste behandling mod rygsmerter?

    Svaret til dette spørgsmål er simpelt: det er individuelt. Dette betyder dog også, at det til tider kan være vanskeligt at finde den underliggende årsag og igangsætte et relevant behandlingsforløb. Det vil det altid være fornuftigt at kontakte en fagperson, hvis man er i tvivl omkring sine rygsmerter eller de ikke går over af sig selv. En fysioterapeut med specialuddannelse i muskuloskeletale problemstillinger bør besidde de nødvendige kompetencer til at hjælpe dig videre. Hos Apex Fysio har vi de højeste opnåelige kompetencer inden for behandling af smerter fra ryggraden. Vi tilbyder specialiseret undersøgelse og behandling, som er skræddersyet til netop dit problem. For os er det yderst vigtigt, at du får indblik og viden om dit eget problem. Dette giver dig muligheden for at agere på egen hånd og klare dig uden os. Ring til os på 51951515 eller skriv til os på info@apexfysio.dk for at høre hvordan vi kan hjælpe dig videre.